Masser af flotte anmeldelser til denne whisky, som har været 46% lige siden det blev besluttet for to generationer siden, at det var sådan, den skulle være.
Fyldig, gylden ravfarvet i glasset. Komplekse sherrynoter behager næsen helt rigtigt sammen med en smule karamel og tørret frugt. Masser af krop og fylde på tungen i flot balance mellem sødmefuld sherry og en maltet rygrad. Dejlig lang finish, hvor de flotte sherrynoter holder ved med en elegant sødme.